Menu

Årets GVI træner 22/23 er Frederik Krarup.

image Frederik blev hyldet på generalforsamlingen.
25. oktober 2023 kl. 16:07

Årets GVI træner sæson 22/23


Gode nysgerrige forældretrænere i øjenhøjde med deres spillere har en kæmpe rolle i GVI’s hverdag på træningsbanen. Og heldigvis får vi i ny og næ nogle ind som bliver ved med at uddanne sig, og bliver i trænerrollen selv om deres børn er blevet til store drenge eller piger.

Årets træner sæson 22/23 er et sådant fantastisk eksemplar, og derfor vil vi i dag hylde Frederik Krarup som årets GVI træner i sæson 22/23 for den indsats han gør for vores årgang 2010 drenge.
Frederik har været forældretræner i en årrække. Han startede i august 2017, og han har gennem årene løbende taget DBU trænerkurser i takt med at kravene på træningsbanen er øget efterhånden som drengene er gået fra små børnespillere til store ungdomsspillere. Før sommerferien blev han færdig med sin UEFA C licens.

Over årene har det været en fornøjelse at følge Frederiks engagement over for spillerne, og der er ingen tvivl om at det U14 hold 2, som han står for i dag, er heldige med en træner der både er stærk fodboldfaglig viden, men også er nysgerrig på hvordan vi kan gøre det bedre. Med andre ord et rigtig godt forbillede for vores forældretrænere og ung trænere.

Gennem årene har det også været en fornøjelse at have Frederik med i årgang 2010 drenges trænergruppe på møderne, da han aldrig har været bange for at stille krav og stille de ubehagelige spørgsmål, hvis der har været brug for det. Altid i en positiv ånd. Det er også en vigtig egenskab i udvikling af vores fodboldklub som vi alle sammen er fælles om.

Et stort GVI-hurra til Frederik.

Vi bruger cookies på vores hjemmeside for at sikre, at du får den bedst mulige oplevelse, når du besøger vores hjemmeside. Hvis du ikke ønsker at acceptere vores brug af cookies, kan du blot lukke denne besked. Vær venligst opmærksom på at dette dog vil udelukke visse funktionaliteter på vores hjemmeside.
Luk