Menu

Dramatisk pokalbrag i Nymosen

image Nymosen tog sig ud fra sin smukke side tirsdag aften
02. september 2020 kl. 16:25
GVI drengene kæmpede forbilledeligt, men måtte desværre til sidste sluge en pokalskuffelse
En dejlig vindstille aften i Nymosen, var rammen om en velspillet og dramatisk kamp i landspokalen, hvor 1. Senior spillede mod Avarta. Man kan sige der var udsolgt på en lidt kedelig præmis, men kamp er kamp, og blev gennemført under de gældende restriktioner.
Allerede fra start var hjemmeholdet meget på bolden, og sad aggressivt på Avarta. I det hele taget havde udeholdet svært ved at komme op på GVI’s banehalvdel. Helt tydeligt, at Avarta var lidt overrasket over presset. De første 20 minutter var under fuld styring af hjemmeholdet, men lidt tyndt med chancer, og sådan forløb resten af 1. halvleg - styrende spil og meget pres - men ingen scoring. Positivt er dog at GVI spillede med flot presfodbold.
Efter pausen var det et udehold der var lidt mere med, men stadig med GVI på pres og overvejede styrende. Efter 56 min. første store chance til Toftum, der var meget tæt på scoring. Det var tydeligt at GVI var det bedre hold. Efter 66 minutter med godt pres endelig forløsning og betaling for det gode spil - 1-0 på en resolut afslutning fra Weltz - meget fortjent.
GVI gjorde det rigtige efter scoringen og fortsatte presset, måske endda med lidt held kunne der være dømt straffe, blot et par minutter efter. Avarta blev stigende frustreret, som også resulterede i gule kort til gæsterne. GVI blev stadig ved med at skabe chancer, men det lykkedes Avarta at skabe et pres de sidste 10 minutter, og kom også længere frem. Samtidig trak GVI sig lidt, hvilket skabte en afslutning, der blev lige spændende nok. Meget ufortjent og ved en mindre dommerfejl, fik Avarta en unødig chance, 1-1 i overtiden og forlænget spilletid.
Helt tydeligt skulle GVI lige sunde sig, men kom godt tilbage og nulstillede kampen i 1. halvleg af forlænget spilletid. Men spillet var nu meget mere ligeligt fordelt, og bevægede sig ind i en klassisk pokalgyser. Flere frispark, gule kort til begge hold og lidt mere rodet spil - meget intenst, men få afslutninger.
Efter pausen meget bedre spil af GVI med gode chancer og spil omkring Avarta’s målfelt. Gæsterne var i mindre grad i modsat ende, da GVI også fik genskabt presset til en vis grad. På dødbolde mod Avartas felt var GVI giftige, og midt i halvlegen var hjemmeholdet meget tæt på sejrsmålet, men overligger ud. Omvendt med få minutter igen - kæmpe chance til Avarta, også skud på træværket. Alle forventede straffesparkskonkurrence, men så 1 minut før tid, chance til Avarta og 1-2.
Dramatisk afslutning hvor GVI pressede, og rødt kort til Avarta. Men Avarta går videre, og GVI må prøve st overføre der gode spil til weekenden.
Næste opgave er hjemme på lørdag kl. 1200 mod Skjold Birkerød. Her skal fortsat godt spil beholde 1. pladsen i DS.
Vi bruger cookies på vores hjemmeside for at sikre, at du får den bedst mulige oplevelse, når du besøger vores hjemmeside. Hvis du ikke ønsker at acceptere vores brug af cookies, kan du blot lukke denne besked. Vær venligst opmærksom på at dette dog vil udelukke visse funktionaliteter på vores hjemmeside.
Luk