Menu

Alt fodbold i og med GVI aflyst frem til mandag 30/3

image
12. marts 2020 kl. 13:53

Som opfølgning på gårsdagens opfordring fra Statsminister Mette Frederiksen, så har fodbolden besluttet at lukke helt ned de næste 14 dage dvs foreløbig frem til mandag 30. marts.

Vi i GVI følger naturligvis anbefalingerne og aflyser alt træning og fodbold på vores anlæg frem til mandag 30/3 for med resten af Danmark at stå sammen om at minimere smittespredning så meget som muligt. Derfor er der heller ikke nogen der skal lave egne træningssamlinger hernede for lige at holde sig lidt ved lige eller lignende. Det er fuld stop for træning på anlægget. Det er utroligt vigtigt, at vi er solidariske og fornuftige, og så følger vi løbende med i udviklingen og opdateringer fra fodboldens organisationer.

Alle kampe er aflyst de næste 14 dage. Præcis hvad der så sker med dem, det skal vi nok samle op på hen ad vejen. Så pas godt på jer selv derude, vi kommer til at savne jer de næste 14 dage.

Hold afstand og stå sammen om at undgå smittespredning.

Vi bruger cookies på vores hjemmeside for at sikre, at du får den bedst mulige oplevelse, når du besøger vores hjemmeside. Hvis du ikke ønsker at acceptere vores brug af cookies, kan du blot lukke denne besked. Vær venligst opmærksom på at dette dog vil udelukke visse funktionaliteter på vores hjemmeside.
Luk