Lærepenge på GVI-kontoen
Med to karantæner og et par afbud yderligere fra centrale spillere, blev det en svær lørdag på hjemmebane i Nymosen mod BSF, men der blev hentet høstet god erfaring til tre af vores U19 i startopstillingen i en kamp som endte med et nederlag på 1-3.
Stemningen var egentlig ganske god i Nymosen med pænt fremmøde og fremragende grillpølser fra Bistro 28. Men da Simon Raahaves opvarmning ikke gik godt og han måtte melde fra, var det et varsel om at det ville blive en svær kamp. I forvejen havde Mallik Conradsen og vores topscorer Patrick Ehlers karantæne. Samtidig var der andre afbud fra truppen.
BSF vandt vel egentlig fortjent i en forholdsvis chancefattig match, men hvor det var glædeligt at se at vores U19 spillere Marcus Zedler, Christopher Boysen og Magnus Hammer Sørensen får endnu flere gode lærepenge ind på kontoen, og får vist et niveau, der kan arbejdes videre med.
BSF kommer foran 0-1 på et flot langskudshug efter 13. minutter, og ca 10 minutter senere står det til 0-2 til udeholdet. I den del af 1.halvleg er GVI faktisk ret godt med i matchen og der er flere lige ved og næsten muligheden. Før pausen bliver vi så tildelt et straffespark som Rune Friis sikkert sparker ind til 1-2.
I anden halvleg evner vi aldrig at få lagt et afgørende tryk på BSF for en udligning, og vi ender med at tabe 1-3.