Menu

GVI´s kvinder i Københavnsserien, skal du med?

image
26. juli 2019 kl. 17:14

Efter nedrykning i efteråret 2017 til serie 1, og yderligere en nedrykning til serie 2 i efteråret 2018, sikrede GVI´s kvinder sig på forårets sidste spilledag oprykning til KS.

Det har helt sikkert været en spændende og udfordrende rejse. Nogle af klubbens egne unge spillere tog springet fra U17 til senior og er blevet faste spillere på holdet sammen med en kerne af udefrakommende og spillere, der har spillet seniorbold i mange år i GVI trøjen. Holdet er i dag et rigtig godt mix, af ungt gå-på-mod, og masser af rutine.

Undervejs er der blevet prøvet forskellige spillesystemer af, og spillestilen er løbende blevet tilrettet, og nu er der fundet en god balance.

På holdet er der plads til fodbold, studie- og familieliv, og det fungerer fint.

Vi vil dog gerne have lidt flere spillere, så hvis du har mod på en ny udfordring, eller måske kender en der gør, så hører vi rigtig gerne fra dig.

Holdet har et erfarent trænerteam, som komplimenterer hinanden godt, og masser af erfaring med kvinde/pigefodbold.

Vi starter træning i uge 31, og træner tirsdag og torsdag kl. 18:30 – 20:00.

Har du lyst til at prøve dig selv af sammen med os, så kontakt vores træner Flemming Travn, på mail fodbold @travn.dk.

Vi bruger cookies på vores hjemmeside for at sikre, at du får den bedst mulige oplevelse, når du besøger vores hjemmeside. Hvis du ikke ønsker at acceptere vores brug af cookies, kan du blot lukke denne besked. Vær venligst opmærksom på at dette dog vil udelukke visse funktionaliteter på vores hjemmeside.
Luk