Menu

Søndag blev årets vinterturnering skudt i gang

image
04. februar 2019 kl. 20:07

Hen over vinteren er der blevet tegnet på taktiktavlen, og diskuteret rundt om bordet, og træner teamet har fået justeret lidt på spillestil og taktik, og nu skulle det prøves af.

Første kamp i turneringen var hjemme mod Husum Boldklub, som er placeret en række højere end GVI, så det var bestemt en spændende modstander.

Dommeren fløjter op, og så er vi i gang.

Cille er ret hurtigt i gang med hendes ”varemærke” og får sat en god glidende takling ind. Husum er lidt dominerende i starten af kamp, men langsomt får vi spillet os selv ind i kampen.

Helt fremme ligger Lisbeth og Marie og presser Husums bagkæde fint, og midtbanen, og forsvaret får dækket fint op.

Husum får en god mulighed på et indlæg, men misser muligheden, og med debut i målet, så får Nadia stille og roligt ryddet op.

GVI kommer også til deres muligheder, og Guffe kommer med GVI´s første gode chance, efter et godt presspil af GVI, men misser også chancen.

Hen mod slutningen af første halvleg har GVI to gode forsøg efter hjørne, og et godt indlæg, men mulighederne udnyttes ikke.

Sidste mulighed i halvlegen tilfalder Husum, da Cille og AK, ikke får afstemt pres på boldholder, men heldigvis bliver afslutningen fra Husum ikke ret god.

 - ved pausen, og GVI skifter 3 spillere ud, så alle får spilletid.

Fra starten af anden halvleg er det Marie der får kæmpet sig til en chance, og herefter kommer Husum frem til et par chancer, men intet af det bliver rigtig farligt.

Godt 20 minutter spillet, og Guffe får lagt en god bold i dybden til Lisbeth, og Lisbeth får GVI´s største chance, men får desværre ikke ramt bolden rigtigt, og misser muligheden.

Der rokeres lidt på holdet, men heldigvis er vi stadig godt med i spillet, og vi kan ikke se, at Husum normalt spiller i en række højere end GVI´s kvinder.

Tiden løber, og kampen bølger lidt frem og tilbage. Husum satser offensivt til sidst i kampen, men GVI holder hovedet koldt, og kampens sidste store chance tilfalder ikke Husum, men GVI da Lisbeth igen får muligheden, men rusten er ikke banket helt af de gamle ben, og kampen ender 0-0.

Trænerteamet fik set rigtig meget, at det de gerne ville, og kan holdet forsætte i samme stil, så ser det spændende ud.

Kampens spiller blev Nadia.

Vi bruger cookies på vores hjemmeside for at sikre, at du får den bedst mulige oplevelse, når du besøger vores hjemmeside. Hvis du ikke ønsker at acceptere vores brug af cookies, kan du blot lukke denne besked. Vær venligst opmærksom på at dette dog vil udelukke visse funktionaliteter på vores hjemmeside.
Luk