Menu

Ny assistenttræner til GVI DS

image
03. januar 2019 kl. 20:23

Vinterpausen har budt på en udskiftning på assistenttrænerposten for GVI’s 1. senior, så 34-årig Jonas Schumacher tager over efter Morten ”Gummi” Hansen, når træningen starter 19. januar.

Jonas Schumacher har fået sin fodboldopdragelse i B93 og FCK, og han sluttede sin fodboldkarriere som spiller af i GVI, hvor han huserede med en gylden frisparksfod. Som ungdomsspiller var han med til at vinde DM for B93. Han er også noteret for en enkelt U20 landskamp mod Portugal, hvor han startede inde i en kamp, hvor Cristiano Ronaldo var på holdkortet hos modstanderne.

På trænerfronten har han været assistenttræner i Hvidovre, Karlsunde og senest Greve. Jonas Schumacher er valgt, fordi han kender klubben, har sin daglige gang i Nymosen og har en nysgerrig og dedikeret tilgang til fodboldspillet. Forza GVI!

Vi bruger cookies på vores hjemmeside for at sikre, at du får den bedst mulige oplevelse, når du besøger vores hjemmeside. Hvis du ikke ønsker at acceptere vores brug af cookies, kan du blot lukke denne besked. Vær venligst opmærksom på at dette dog vil udelukke visse funktionaliteter på vores hjemmeside.
Luk