Menu

Trist men fortjent nederlag i Vangede

image
24. august 2019 kl. 16:27

Lørdag var langt fra en festdag for GVI 1. senior, der helt fortjent tabte Danmarksserie-opgøret hjemme mod Union med 0-2. Kun en ganske veloplagt Mikkel Gram-Jensen i GVI-buret, sørgede for at det ikke blev endnu værre. Ærgerligt på en dag hvor solen strålede smukt over Nymosen, og Bistro 28 var i kampform med lækre grillpølser og andet godt.

Det er en af den slags kampe, der godt kan analyseres på kryds og tværs, og det gør trænergruppen helt sikkert. Her fra sidelinjen konstaterer vi bare, at det lignede en såkaldt kollektiv offday, hvor intet lykkedes. Dem skal der helst ikke være for mange af, men det er tilbage på træningsbanen, for indsatsen var ikke i nærheden af hvad vi er vant til i Nymosen. Og så skal vi også lige huske at rose Unions føringsmål. Den var flot smækket i kassen fra distancen uden chance for vores keeper.

Der gik ca. en time inden GVI havde en afslutning mod Unions målmand, men farlige blev vi aldrig, mens vi omvendt blev ramt af mange omstillinger efter tabte dueller. Det er kedeligt at skrive om fortjente nederlag, så "roger over" og Forza GVi. Vi kommer tilbage med sult og sejre!

Vi bruger cookies på vores hjemmeside for at sikre, at du får den bedst mulige oplevelse, når du besøger vores hjemmeside. Hvis du ikke ønsker at acceptere vores brug af cookies, kan du blot lukke denne besked. Vær venligst opmærksom på at dette dog vil udelukke visse funktionaliteter på vores hjemmeside.
Luk