Menu

GVI knuste AB Tårnby

image
Kristian Boye
31. oktober 2018 kl. 20:19

Det var top mod bund, da GVI lørdag hjemme mødte AB Tårnby. To hold der har dystet intenst om toppladserne i DS de seneste par sæsoner. Men denne gang var der klasseforskel, og GVI vandt helt fortjent en knusende sejr på 3-0

Der var ikke spillet mange minutter før netmaskerne blafrede efter en GVI afslutning. Anfører Oliver Østgaard lagde bolden skrådt tilbage Mads Brøndberg som viste stort træfsikkerhed og sendte føringsmålet ind i det fjerneste hjørne.

Foran 1-0 satte GVI's DS drenge sig tungt på kampen, og i takt med at der blev mere og mere plads til pasningsspillet kom chancerne også, og inden pausen var det så Patrick Ehlers der viste hvor målfarlighed han er. 2-0 ved pausefløjt.

Kampbilledet i 2. halvleg var det samme, og det er tydeligt at se at nye spillere som Frederik Madsen og Mads Brøndberg har fået arbejdet sig godt ind i truppen. Det var fortsat GVI der sad på kampen. Dog fik AB Tårnby et lille efter omkring en time, og her brændte det på foran Mikkel Grams mål. Men det blev afværget og snart begyndte der at lugte lidt af GVI-scoring igen i Nymosen. Og ganske rigtigt et smukt indlæg til en helt fri Patrick Ehlers blev sendt i netmaskerne til slutresultatet 3-0. Dermed holder GVI fast i toppen med 10 point efter fire kampe lige efter Holbæk og Avedøre.

Næste turneringskamp er ude mod Skjold Birkerød lørdag 8/9, men glæd jer allerede til en historisk dag på tirsdag i Nymosen, hvor vi for første skal møde et Superliga-hold, når vi møder SønderjyskE i pokalturneringen tirsdag klokken 17.15. Det bliver en super fodboldfest, hvor Sydbank laver fanzone fra klokken 16.15 med fodbolddart, oppustelige mål og konkurrencer. Forza GVI.

Vi bruger cookies på vores hjemmeside for at sikre, at du får den bedst mulige oplevelse, når du besøger vores hjemmeside. Hvis du ikke ønsker at acceptere vores brug af cookies, kan du blot lukke denne besked. Vær venligst opmærksom på at dette dog vil udelukke visse funktionaliteter på vores hjemmeside.
Luk