Årgang 2010 til Øens Cup
13 forventningsfulde drenge fordelt på to hold drog fredag d. 12/10 afsted mod Fyn for at deltage i Øens Cup. Det var første gang drengene skulle prøve et stævne med overnatning, flere hundrede deltagere samt straffesparkskonkurrence efter hver kamp.
Drengene fik en masse med hjem fra stævnet, som vi kan bruge i efterårets kampe. Vi lærte at bruge kroppen mere og fandt ud af, at vi som hold kan nå langt med højt energiniveau og troen på, at vi kan slå alle.
Det blev til mange tætte kampe herunder adskillige sejre, så det var en flok stolte (og trætte) drenge som tog hjem søndag eftermiddag.
Tak til GVI’s støtter for et tilskud til turen og tak til trænerne for at give drengene en god oplevelse.