Kerteminde Cup 2018
U10A drengene deltog i weekenden i Kerteminde Cup. Turen blev en stor succes - både socialt og fodboldmæssigt. Efter et spændende puljespil, hvor vi satte os på 1. pladsen, stod vi i semifinalen overfor et fysisk stærkt hold, som satsede på lange bold. Vi holdt fast i vores koncept om at spille bolden langs jorden, og konceptet viste sig heldigvis at holde til en plads i finalen. Inden finalen tog vi i bedste EM 92 stil ud at spille minigolf. Om det var derfor, skal være usagt, men vi hev en meget fortjent 2-1 sejr hjem i finalen. Supersejt gået af drengene! Tak til GVI Støtterne for økonomisk støtte til turen og til vores sponsorer Jyske Bank og Vangede Kiropraktik & Sundhed.