GVI-pigerne fra 06-årgangen
”GVI-pigerne fra 06-årgangen var igen flittige med træningskampene. Fredag spillede vi hjemme mod Hareskoven, som til vores overraskelse stillede op i nøjagtig samme kampdragt.
Kampen var enormt spændende, og ligesom lyset kæmpede med mørket, sloges begge hold bravt om overtaget på midtbanen. Midt i anden halvleg tiltvang Mille sig et gennembrud, og afsluttede sikkert til 1-0 til GVI-06. Trods voldsomt pres endte kampen med dette resultat, og pigerne kunne fejre endnu et hak for endnu en sejr."