Menu

Dejlig sejr i Nymosen

image
10. november 2018 kl. 12:16

Med en scoring i de sidste minutter, sørgede GVI for en sejr mod B1908 og forankrer nu positionen i toppen af rækken. Det var en udsat kamp, så de 3 point var ekstra gode.

Men en kraftig modvind i 1. halvleg, havde GVI så godt spil det var muligt og forsøgte at holde bolden på græsset. Et velgennemtænkt aktion af Simon Raahave bragte GVI foran 1-0. Men det var som om målet fik modstanderne til at tænke sig om, og med mere spil, kom der en sen reducering til 1-1 inden pausen.

2. halvleg var en underholdende affære, men også med til tider hårdt spil. Naturligt pga vinden foregik meget af spillet på B1908s halvdel. Den brutale vind var en styrke for GVI med mange afslutninger, og en del bolde på træværket. B1908 svarede godt igen med hurtige kontraer, endda med et stolpeskud.

Den sidste del af kampen var intens, så intens at GVIs anfører Oliver Østgaard fik en udvisning kort før tid - GVI nu 10 mod 11.

Men GVI holdt trykket trods undertal, og nu var det modstandernes tur til at modtage en udvisning. I et af kampens sidste angreb, blev bolden slået hårdt ind, slået hurtigt på tværs af Nick Christensen, og Søren Thomsen kunne let kontrollere den i mål med en B1908 målmand der var spillet ud.

Gode 3 point og nu kigges der frem mod næste hjemmekamp, som allerede ligger næste lørdag kl 1300 i Nymosen mod Rishøj.

Vi bruger cookies på vores hjemmeside for at sikre, at du får den bedst mulige oplevelse, når du besøger vores hjemmeside. Hvis du ikke ønsker at acceptere vores brug af cookies, kan du blot lukke denne besked. Vær venligst opmærksom på at dette dog vil udelukke visse funktionaliteter på vores hjemmeside.
Luk