Menu

Forældre i GVI

Forældre i GVI

GVI's forældre spiller en kernerolle i samspillet mellem GVI børn, GVI trænere og GVI sportslig ledelse. Vi har derfor formuleret en såkaldt forældrekontrakt som forventer I alle tilslutter jer, når I melder jeres børn ind i GVI. I finder kontrakten nedenfor eller på dette link:

 

Forældrekontrakt:
Indledning
Vi ser GVI's forældre som en ekstra god ressource i børnefodbolden. Vi ved, I vil det
bedste for jeres børn og det samme vil vi som trænere og ledere. Derfor er et
godt samspil mellem GVI's ledelse / trænere og jer som forældre et nøgleord
Med et godt samspil handler vi mere ens, og børnene oplever også at være mere trygge
på banen.


Vi ønsker at I som forældre kan fortælle de gode historier om os, og at I også sætter
fællesskabet forrest, frem for resultatet, når vi snakker børnefodbold.


1) Vi ønsker en klub, hvor vi siger hej og hilser på hinanden. Det er med til at skabe de
gode relationer mellem spillere, trænere og forældre.


2) Vi gør, hvad vi kan for at undgå at tale til boldholderen i GVI, både når vi træner og
spiller kamp. Spilleren skal have lov til at træffe egne beslutninger.


3) Vi må alle sammen gerne rose og klappe af spillerne.

4) Vi ønsker at holde fokus på begreber som fællesskab, læring og udvikling. IKKE på
resultatet af en fodboldkamp. Spørg derfor om det var sjovt, i stedet for om I vandt!


5) Vi ser gerne at forældrene tilbyder kørsel til udekampe, frugt til børnene i pausen eller
varme kander kaffe til tilskuerne, både når vi spiller ude og hjemme. Ekstra godt er det
hvis en forælder tager en kage med! :-)


6) Vi ønsker at forældrene sammen med trænerne sørger for variation ved kørsel til
kampe, så den samme person ikke altid sidder alene i sin mors bil eller de samme fire altid
sidder sammen.


7) Vi forventer at du som forælder møder op til forældremøderne. Disse er vigtige for dit
barns trivsel til fodbold.


8) Hold jer på modsatte side af træner- og spillerbænken, når holdet spiller kamp, og
sørg for at de har deres drikkedunk med hen til trænerområdet.


9) GVI's forældre taler eller råber ALDRIG til dommeren eller kampleder under en kamp.


10) Vi ser gerne at forældre, som har været i GVI i flere år, hjælper nye forældre ind i GVI.
Hjælp dem f.eks. med at oprette en bruger på kampklar.

11) Husk det er børnene der spiller fodbold, ikke dig!


OBS: Har I spørgsmål til forældrekontrakten, så tag kontakt til den sportslige ledelse.

Vi bruger cookies på vores hjemmeside for at sikre, at du får den bedst mulige oplevelse, når du besøger vores hjemmeside. Hvis du ikke ønsker at acceptere vores brug af cookies, kan du blot lukke denne besked. Vær venligst opmærksom på at dette dog vil udelukke visse funktionaliteter på vores hjemmeside.
Luk